Smykkedesigner

Blicher Fuglsang Smykker ved Holbæk Fjord

Blicher Fuglsang er et dansk smykkebrand, som er beliggende i skønne landlige omgivelser i udkanten af Holbæk, med ganske kort afstand til fantastiske Holbæk Fjord.

Malene Hansen smykkedesigner og ejer, driver virksomheden fra familiens landsted i Holbæk, hvor passion for smykker, kærlighed til mennesker, og en fantastisk familie tilsammen skaber DNA’et i Blicher Fuglsang.

Bag Blicher Fuglsang finder du en hjertevarm og passioneret familievirksomhed, som har en stor kærlighed til smykkernes fantastiske verden. Det er ikke bare smykkerne i sig selv der betager, det er alt det smykker gør ved mennesker.  Vores smykkedesigner og ejer Malene Hansen, kreerer vores smykker med primær inspiration fra naturen.

Smykker der skal ses, røres og prøves på

Smykkebrandet Blicher Fuglsang har eksisteret siden 2008 og er stærkt repræsenteret i danske guldsmedebutikker over hele landet. Vi sælger også vores smykker på smykke aftener, også kaldet social shopping eller smykke homeparties.

På en smykkeaften præsenteres hele kollektionen af vores top-passionerede smykkekonsulenter hjemme hos vores kunder privat. Det koster ikke noget at holde en smykkeaften og vores kunder får i en hyggelig atmosfære og i veninders selskab, mulighed for at ”lege” med hele kollektionen af designsmykker.

Smykkedesignerens beretning – inspiration og tid til kreativitet

Starten på et nyt smykke eller en ny serie er forskellige hver gang men ens er dog at sindet skal åbnes op. Der skal skabes rum til tanker og nærvær. Inspirationen kan komme fra mødet med en spændende person, det kan være en stemning i et selskab, en smuk form i naturen, et stykke musik der bider sig fast eller indtryk på en rejse ud i verden. Det er mennesker, indtryk og stemninger der sætter gang i den kreative proces.

Alle de indtryk jeg møder på min vej er med til at skabe smykkerne og selvfølgelig påvirkes jeg også at tidens trends i forhold til både farver og mønstre. Det sker også at designs er skabt ud fra ideer som kunder er kommet med og ret ofte er nye designs en videreudvikling af den kollektion som vi har arbejdet med i 20 år. Netop derfor er der og vil altid være et tydeligt DNA i kollektionen, både i forhold til design, overflader og valg af materialer.

Smykkedesign med kvalitet for øje

I Blicher Fuglsang vægter vi kvaliteten af vores smykker rigtig højt, og arbejder primært med 925 sterlingsølv og guld, både massivt og guld belægninger. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og derfor er det heller ikke uden grund at vi købende får testet vores smykker i forhold til dansk lovgivning.

Vi er naturligvis registrerede hos dansk ædelmetalkontrol (link: https://aedelmetalkontrollen.dk/), med vores faglige navnestempel BF. Alle vores sølv- og guldsmykker er derfor stemplet med dette personlige navnestempel, og er desuden stemplet med materialernes faglige navnestempel som for sterlingsølv er 925, og for 14 karat guld 585. Seneste kontrol var i februar 2021 og naturligvis en kontrol uden anmærkninger. BF navnestemplet er din garanti for kvalitet og når du leder efter smykkedesignere generelt, bør du være opmærksom på navnestempel.

Betydningsfulde ædelsten

Sten har altid fascineret os. Hver eneste sten er unik i sin farve, udtryk og ikke mindst i sin betydning og historie. Læs mere om de forskellige stens betydninger her STENBETYDNINGER. Det enkelte smykkes karakter og udtryk ændres markant afhængigt af hvilken sten der arbejdes med. Og så kan det som designer være svært ikke at lade egne præferencer for fx de feminine farver dominere.

Meget kort er vores mål med smykkerne at skabe glæde ved at hjælpe kvinder med at sætte streg under deres unikke personlighed.

Gå på opdagelse i vores smykke-univers og finde det smykker der skal være en del af din historie. 

 

Kærlighed til mennesker er nerven i Blicher Fuglsang

Som familie bag Blicher Fuglsang har vi en stor taknemmelighed over at få lov til at leve vores drøm. Men samtidig inspirerer det også til at give noget ”tilbage” og i takt med at vores succes med Blicher Fuglsang vokser vil vi løbende igangsætte initiativer hvis formål er at glæde andre. For 10. år i træk uddeler vi 10 englesmykker og som noget nyt hjælper vi 10 udsatte familier i Holbæk til en lidt bedre juleaften.

Engleprisen – Uddeling af 10 engle til 10 unikke kvinder

Det gode i mennesker kan ikke dyrkes nok. Derfor uddeler vi for 10. år i træk 10 Skytsengle halskæder til kvinder der gør lidt ekstra for andre.

Det er ildsjæle som med kærlighed og overskud, gør en masse for andre mennesker også uden selv at få noget igen. Det er mennesker der på utrættelig vis tilsidesætter sig selv for at gøre en forskel for andre.

Vores sølv engel har ligesom vores ildsjæle hjertet på rette sted og englen skal ses som en lille påskønnelse af ildsjælens arbejder. De smukke engle har et udskåret hjerte som en fin feminin detalje og en ekstra hyldest til kærligheden.

Hvert år indstilles et overvældende antal af helt fantastiske kvinder til prisen, som på hver deres måde har gjort en forskel. Vi er taknemmelige over at i ønsker at dele alle disse kvinders historie med os og gør vores bedste for at udvælge de 10 kvinder.

Kvinderne får ud over en englehalskæde i sølv, et kort med den historie de er indstillet på samt navn på den person der har indstillet dem. Det plejer at give en masse uforglemmelige og rørende øjeblikke når priserne overrækkes.

Lidt bedre jul til udsatte familier i Holbæk

I julen 2020 fandt vi en familie i Holbæk som synes at julen var svær. Det var en familie hvor juletiden drillede og hvor en god aften virkelig kunne være et frirum for hele familien. Sammen med en lokal restaurant leverede vi al julemad lige til at sætte på bordet, sørgede for mandelgave, chokolade og andet sødt, lidt lækkert at drikke og så selvfølgelig en lille smykkegave til den udfordrede mor.

Julen har altid være helt speciel for os. Vi er heldige at have en stor og dejlig familie og vi har altid følt os meget privilegerede og lidt heldige. Nu da vi har fået store børn i familien, har julen dog ændret sig lidt. Hvor gaverne tidligere fyldte meget, er julen i dag mere det at give og få en masse kærlighed.

Vores oplevelse med at hjælpe en familie i julen var rigtig god. Vi fornemmede at vores lille gestus gjorde en stor forskel for familien. Jeg tror ikke at det var hverken mad, drikke eller smykkegave der bragte så stor en glæde. Jeg er sikker på at det var følelsen hos familien af at vi bekymrede os for dem, og at vi ønskede dem en dejlig jul. Det var den kærlighed der var sendt med gaven, mere end gaven selv.

Nu hvor vi har øvet os lidt tænker vi derfor at vi i julen 2021, vil finde 10 udsatte familier i vores lokalområde, som kunne bruge en hjælpende hånd juleaften.

Vi ved godt at en julemiddag og en smykkegave ikke ændrer verden.

Men det gør kærlighed – og derfor skal jeg og familien igen i år bruge juleaftens formiddag på at levere julemad og kærlighed til nogle familier der trænger til en ekstra dejlige aften.

Kh Malene og familie

Modtag nyheder, tips og trends før alle andre



FØLG OS PÅ INSTAGRAM @BLICHERFUGLSANG
DEL DIN OPLEVELSE #BLICHERFUGLSANG OG BLIV VIST PÅ VORES PROFIL
     
          
           
Kundeservice: 7020 8122 - Telefontid man-tors kl. 8.30-15.30 og fre kl. 8.30-14.00
Bankinformation: Sparekassen Kronjylland, Reg: 6682 Konto: 14925457
Blicher Fuglsang A/S | Nordskovvej 2, 4300 Holbæk | info@blicherfuglsang.dk | CVR: DK31275237