Julehjælp i Holbæk

Kærlighed til mennesker er nerven i Blicher Fuglsang

Som familie bag Blicher Fuglsang har vi en stor taknemmelighed over at få lov til at leve vores drøm. Men samtidig inspirerer det også til at give noget ”tilbage” og i takt med at vores succes med Blicher Fuglsang vokser vil vi løbende igangsætte initiativer hvis formål er at glæde andre. For 10. år i træk uddeler vi 10 englesmykker og som noget nyt hjælper vi 10 udsatte familier i Holbæk til en lidt bedre juleaften.

Hjælp til en lidt bedre jul… Kender du en familie som skal have en julepakke? Vi søger 10 udfordrede familier i Holbæk.

I julen 2020 fandt vi en familie i Holbæk som synes at julen var svær. Det var en familie hvor juletiden drillede og hvor en god aften virkelig kunne være et frirum for hele familien. Sammen med en lokal restaurant leverede vi al julemad lige til at sætte på bordet, sørgede for mandelgave, chokolade og andet sødt, lidt lækkert at drikke og så selvfølgelig en lille smykkegave til kvinden i huset. 

Julen har altid være helt speciel for os. Vi er heldige at have en stor og dejlig familie og vi har altid følt os meget privilegerede og lidt heldige. Nu da vi har fået store børn i familien, har julen dog ændret sig lidt. Hvor gaverne tidligere fyldte meget, er julen i dag mere det at give og få en masse kærlighed.

Julen en en fantastisk anledning til at gøre lidt ekstra for hinanden

Vores oplevelse med at hjælpe en familie i julen var rigtig god. Vi fornemmede at vores lille gestus gjorde en stor forskel for familien. Jeg tror ikke at det var hverken mad, drikke eller smykkegave der bragte så stor en glæde. Jeg er sikker på at det var følelsen hos familien af at vi bekymrede os for dem, og at vi ønskede dem en dejlig jul. Det var den kærlighed der var sendt med gaven, mere end gaven selv.

Nu hvor vi har øvet os, vil vi denne jul, finde 10 udfordrede familier i vores lokalområde, som har brug for en hjælpende hånd juleaften.

En god middag ændrer ikke verden - men det gør kærlighed

Vi ved godt at en julemiddag og en smykkegave ikke ændrer verden. Men det gør kærlighed – og derfor skal jeg og familien bruge juleaftens formiddag på at levere julemad og kærlighed til nogle familier hvor julen driller lidt.

Julepakken består af en færdiglavet julemiddag med and, flæskesteg, kartofler, sovs mm, risalamande, mandelgave, chokolade, chips, vin, sodavand og en lille smykkegave til kvinden i huset. Der er mad til 4-5 personer i hver pakke.

Der er lidt over 3 måneder til juleaften så jeg tænker at vi skal til at finde de 10 familier som kunne bruge vores gave. Er det din familie eller kender du en familie som godt kunne bruge lidt hjælp, så send en email til mig på sales@blicherfuglsang.dk

De udvalgte familier får besked på mail senest 1. december.

Kh Malene og familie

Modtag nyheder, tips og trends før alle andre



FØLG OS PÅ INSTAGRAM @BLICHERFUGLSANG
DEL DIN OPLEVELSE #BLICHERFUGLSANG OG BLIV VIST PÅ VORES PROFIL
     
          
           
Kundeservice: 7020 8122 - Telefontid man-tors kl. 8.30-15.30 og fre kl. 8.30-14.00
Bankinformation: Sparekassen Kronjylland, Reg: 6682 Konto: 14925457
Blicher Fuglsang A/S | Nordskovvej 2, 4300 Holbæk | info@blicherfuglsang.dk | CVR: DK31275237