Materialer

Til produktion af vores smykker anvender vi forskellige metaller og overfladebehandllinger. Alle smykkerne er naturligvis cadmium- og nikkelfrie.

Dansk Smykkeproducent med eget navnestempel BF
Som dansk Smykkeproducent har vi vores eget navnestempel BF (for Blicher Fuglsang). Det er et stempel vi er stolte af og så er det din sikkerhed for en høj kvalitet. Det betyder også at vi er underlagt kontrol af Ædelmetalkontrollen, som løbende kommen på uanmeldt besøg og tager prøver til test hos analyseinstituttet Force. Alle vores prøver ligger er naturligvis indenfor de angivne værdier. Sidste kontrol var i februar 2021. Resultatet var naturligvis at alle vores smykker har et indhold af sølv der ligger højere end 925. Altså en godkendelse uden bemærkninger.

lv (925 sterling sølv)
Til sølvsmykker anvender Blicher Fuglsang sterling sølv, der betegnes 925. Betegnelsen skyldes, at 925/1000 af legeringen er rent sølv - finsølv - der, ligesom finguld, er et meget blødt materiale. De resterende 75/1000 er kobber, som blandes i sølvet for at give det styrke og holdbarhed.
Alle vores smykker er massive og lavet i 925 sterling sølv. Vi arbejder med forskellige overflader hvilket fremgår af hvert enkelt smykke. Smykkerne stemples naturligvis med 925 stempel ved siden af vores navnestempel.

Overfladebehandlinger
Rhodinering: Smykkerne er belagt med metallet rhodium. Det giver en flot og klar glans og man undgår at smykkerne løber an – derfor kalder vi smykkerne for plejefri.
Guldbelægning: Vi bruger 18 karat guld til vores guldbelægninger. Selvom vi har valgt en forholdsvis slidstærk overflade slides belægningen over tid. Specielt ringe slides. Hvis et forgyldt smykke løber an kan det renses i sølvrens.
Oxidering: En oxidering er en kemisk behandling af smykket som langsomt slides af. Når smykket slides forsvinder det sorte og smykket får ”hvide” kanter hvilket i vores øjne kun gør smykket smukkere. Et oxideret smykke må ikke komme i sølvrens.

Guld
Det pureste guld kaldes finguld og betegnes 24 karat. Finguld er meget blødt og for at kunne fremstille smykker, må man legere finguldet med andre metaller som fx sølv, kobber eller palladium.
Ved at blande metaller i guldet opnås samtidig forskellige nuancer. Fx giver meget kobber legeret i guldet en rød eller rosa farve. Skal guldet være hvidt, legeres det med palladium. Dette gør ikke guldet helt hvidt, så når hvidguldssmykker er færdigforarbejdede, skal de i et rhodiumbad, hvor smykket galvanisk får et ganske tyndt lag af hvid rhodium på overfladen. Dette lag slides, og med tiden må hvidguldssmykkers rhodinering genopfriskes.
Blicher Fuglsang anvender 14 og 18 karat guld, og det færdige smykke stemples med firmaets navnestempel og med ædelmetallets holdighed, også kaldet renhed, som for 14 karat er 585, idet 585/1000 af legeringen er rent guld og for 18 karat 750. Vi belægger vores sølv med 18 karat guld og vores serie af massiv guld er 14 karat.

Stål
Stål er en legering af jern med kulstof. Stål bruges til mange forskellige formål, inklusiv til produktion af smykker. Stål kan ligesom sølv overfladebehandles. 

Kulturperler
Kulturperler dyrkes i muslinger med menneskers hjælp, og prisen afhænger af størrelse, form, farve, glans og overfladens jævnhed. Formerne på kulturperler varierer meget, og er de ikke helt runde og regelmæssige, betegnes de ”let barokke”, eller ”barokke”, hvis uregelmæssighederne er meget markante. Kulturperler inddeles i 2 typer; saltvandskulturperler og ferskvandskulturperler.

I saltvandskulturperler indopereres en perlemorskugle i muslingen, som derefter i 2-3 år lever i havet, hvor den løbende er under observation og passes og plejes. I denne periode danner muslingen nyt perlemor på kuglen. En saltvandskulturperles overflade skal helst være blank og med en varm og dyb glans. Varierer glansen på den enkelte saltvandskulturperle kan dette tyde på, at muslingen ikke har fået tid nok til at opbygge en tilpas tykkelse af perlehud på perlemorskuglen.

Ferskvandskulturperlerne findes både barokke, let barokke og runde. I visse tilfælde bruges der en kerne i ferskvandskulturperler, fx for at opnå en bestemt form.

I specielle muslingearter kan man dyrke meget store perler, fx tahiti-perler, som er store grå og sorte saltvandskulturperler. Disse dyrkes bl.a. ved kysterne i Fransk Polynesien. Ferskvandskulturperler dyrkes på samme måde som saltvandskulturperler. Dog indopererer man ikke her en perlemorskugle, men tager i stedet et stykke væv fra én musling og lægger ind i en anden musling, hvorved der så dannes ferskvandskulturperler, og det indpodede væv forgår. Hver ferskvandsmusling kan danne langt flere perler ad gangen end en saltvandsmusling.

I Danmark er kulturperler i nuancerne creme til let rosa de mest eftertragtede, men også grålige og sorte perler er smukke enten alene eller sammen med de lyse.

Diamanter
Diamanten er den hårdeste af verdens naturlige mineraler, selv om diamanten faktisk består af livets mest skrøbelige byggesten, nemlig rent kulstof (carbon). De ældste diamanter kan være op til 3 milliarder år gamle, hvilket gør dem til de ældste naturlige mineraler i jordens 4,6 milliarder-årige eksistens. 
Diamanter har deres oprindelse i et vulkansk magma, der dannes i jordens indre og som senere er blevet transporteret gennem vulkanske rør op til jordens overflade. Fordi kulstoffet i denne proces udsættes for kolossal varme og tryk i jordens indre, er dette almindelige stof blevet omdannet til en sjælden og funklende skønhed.
Det er blot 20 % af alle diamanter i verden, der har kvaliteten til at blive anvendt som smykkestene, og for det blotte øje kan det i første omgang være vanskelligt at se, om den ene diamant er smukkere end den anden. Derfor kan det ofte være svært at forstå de forskellige prisniveauer på stenene. Men der er tale om flere faktorer, der gør en diamant unik. De faglige beskrivelser for diamantens egenskaber betegnes de 4 C´er: 

Carat - Diamantens vægt
Carat er her en vægtenhed til forskel fra guldets karat, som er en betegnelse for renheden i guldet. En diamant på 1,00 ct vejer præcis 0,20 gram.
Store diamanter er sjældne og kostbare. Fx er en diamant på 1,00 ct langt mere kostbar end 10 diamanter på hver 0,10 ct i samme kvalitet.

Colour - Farve
Diamanter findes i naturen i mange farver. Langt de fleste smykkediamanter, der findes, er gullige, men farvespektret spænder fra sjældneste hvid til gul med stor prisforskel.
Diamanters farve klassificeres med navne som River (sjældneste hvid), Top Wesselton, Wesselton, Top Crystal, Crystal samt andre navne på gullige nuancer. I Danmark er de mest anvendte farver Top Wesselton og Wesselton.

Clarity – Klarhed
Der findes ofte små uklarheder i diamanter. Dette er naturens fingeraftryk, som ofte ikke engang kan ses med det blotte øje, men uanset hvor få eller hvor mange uklarheder en diamant har, vil den altid være unik. Naturen vil jo aldrig kunne lave to ens diamanter.
Uklarheder klassificeres med navne som VVS (very, very small inclusions), VS, S og piquerede sten, hvor uklarhederne kan ses uden forstørrelse. Kan uklarheder ikke ses med det trænede øje i 10 gange forstørrelse, kaldes diamanten i henhold til internationale bestemmelser for lupren. Cut - Slibning
Det er en indviklet proces at frembringe og færdigbehandle en diamant. En usleben diamant er bare en lille krystal, som de fleste ikke ville ofre et blik. Det er diamantsliberens dygtighed, som frigør diamantens skønhed.

Cut - Slibning
Der findes mange slibeformer. Den mest kendte og anvendte er brillantslibningen med 58 facetter i et ganske særligt mønster, og netop denne slibeform giver diamanten sin optimale glans. En brillantslebet diamant kaldes derfor en brillant.

Modtag nyheder, tips og trends før alle andre



FØLG OS PÅ INSTAGRAM @BLICHERFUGLSANG
DEL DIN OPLEVELSE #BLICHERFUGLSANG OG BLIV VIST PÅ VORES PROFIL
     
          
           
Kundeservice: 7020 8122 - Telefontid man-tors kl. 8.30-15.30 og fre kl. 8.30-14.00
Bankinformation: Sparekassen Kronjylland, Reg: 6682 Konto: 14925457
Blicher Fuglsang A/S | Nordskovvej 2, 4300 Holbæk | info@blicherfuglsang.dk | CVR: DK31275237