SMYKKE KATEGORIER
SHOP EFTER DESIGN
SERIER
Smykkebrandet Blicher Fuglsang er etableret i 2002.
Siden 2008 har smykkedesigner Malene Hansen været en del af ejerkredsen og i dag ejer hun sammen med sin familie virksomheden.
Hele familien er passioneret omkring smykker og finder stor inspiration i naturen som nydes på deres landsted i Holbæk og ikke mindst på deres mange rejser til deres 2. hjem i Spanien.
Kollektionen udvikles i tæt samarbejde imellem Malene og hendes to piger Malou og Savanna.
Hos Blicher Fuglsang elsker vi design, smykker og mennesker – Vi er dybt passionerede for det vi laver. Vores mål er at skabe glæde hos kvinder, ved at være med til, at sætte streg under deres unikke personlighed.
Vi har igennem de sidste 20 år leveret smykker til guldsmedebutikker rundt om i landet.
Blicher Fuglsang smykker er ikke bare smykker – det er kunstværker – med masser af historie og personlighed. Vores ønske er, at du finder netop de smykker, som giver dig følelsen af at være helt unik!
Vi håber at se dig online eller hos din lokale guldsmed.
Kh Malene og familie
Blicher Fuglsang
Blicher Fuglsang Smykker ved Holbæk Fjord
Blicher Fuglsang er et dansk smykkebrand, som er beliggende i skønne landlige omgivelser i udkanten af Holbæk, med ganske kort afstand til fantastiske Holbæk Fjord.
Malene Hansen smykkedesigner og ejer, driver virksomheden fra familiens landsted i Holbæk, hvor passion for smykker, kærlighed til mennesker, og en fantastisk familie tilsammen skaber DNA’et i Blicher Fuglsang.
Bag Blicher Fuglsang finder du en hjertevarm og passioneret familie-virksomhed, som har en stor kærlighed til smykkernes fantastiske verden. Det er ikke bare smykkerne i sig selv der betager, det er alt det smykker gør ved mennesker. Vores smykkedesigner og ejer Malene Hansen, kreerer vores smykker med primær inspiration fra naturen.
Smykker der skal ses, røres og prøves på
Smykkebrandet Blicher Fuglsang har eksisteret siden 2008 og er repræsenteret i danske guldsmedebutikker over det meste landet.
Smykkedesignerens beretning – inspiration og tid til kreativitet
Starten på et nyt smykke eller en ny serie er forskellige hver gang men ens er dog at sindet skal åbnes op. Der skal skabes rum til tanker og nærvær. Inspirationen kan komme fra mødet med en spændende person, det kan være en stemning i et selskab, en smuk form i naturen, et stykke musik der bider sig fast eller indtryk på en rejse ud i verden. Det er mennesker, indtryk og stemninger der sætter gang i den kreative proces.
Alle de indtryk jeg møder på min vej er med til at skabe smykkerne og selvfølgelig påvirkes jeg også at tidens trends i forhold til både farver og mønstre. Det sker også at designs er skabt ud fra ideer som kunder er kommet med og ret ofte er nye designs en videreudvikling af den kollektion som vi har arbejdet med i 20 år. Netop derfor er der og vil altid være et tydeligt DNA i kollektionen, både i forhold til design, overflader og valg af materialer.
Smykkedesign med kvalitet for øje
I Blicher Fuglsang vægter vi kvaliteten af vores smykker rigtig højt, og arbejder primært med 925 sterlingsølv og guld, både massivt og guld belægninger. Vi går ikke på kompromis med kvalitet og derfor er det heller ikke uden grund at vi købende får testet vores smykker i forhold til dansk lovgivning.
Vi er naturligvis registrerede hos dansk ædelmetalkontrol (link: https://aedelmetalkontrollen.dk/), med vores faglige navnestempel BF. Alle vores sølv- og guldsmykker er derfor stemplet med dette personlige navnestempel, og er desuden stemplet med materialernes faglige navnestempel som for sterlingsølv er 925, og for 14 karat guld 585. Seneste kontrol var i februar 2021 og naturligvis en kontrol uden anmærkninger. BF navnestemplet er din garanti for kvalitet og når du leder efter smykkedesignere generelt, bør du være opmærksom på navnestempel.
Betydningsfulde ædelsten
Sten har altid fascineret os. Hver eneste sten er unik i sin farve, udtryk og ikke mindst i sin betydning og historie. Det enkelte smykkes karakter og udtryk ændres markant afhængigt af hvilken sten der arbejdes med. Og så kan det som designer være svært ikke at lade egne præferencer for fx de feminine farver dominere.
Meget kort er vores mål med smykkerne at skabe glæde ved at hjælpe kvinder med at sætte streg under deres unikke personlighed.
Gå på opdagelse i vores smykke-univers og finde det smykker der skal være en del af din historie.
Kærlighed til mennesker er nerven i Blicher Fuglsang
Som familie bag Blicher Fuglsang har vi en stor taknemmelighed over at få lov til at leve vores drøm. Men samtidig inspirerer det også til at give noget ”tilbage” og i takt med at vores succes med Blicher Fuglsang vokser vil vi løbende igangsætte initiativer hvis formål er at glæde andre. For 10. år i træk uddeler vi 10 englesmykker og som noget nyt hjælper vi 10 udsatte familier i Holbæk til en lidt bedre juleaften.
Engleprisen – Uddeling af 10 engle til 10 unikke kvinder
Det gode i mennesker kan ikke dyrkes nok. Derfor uddeler vi for 11. år i træk 10 Skytsengle halskæder til kvinder der gør lidt ekstra for andre.
Det er ildsjæle som med kærlighed og overskud, gør en masse for andre mennesker også uden selv at få noget igen. Det er mennesker der på utrættelig vis tilsidesætter sig selv for at gøre en forskel for andre.
Vores sølv engel har ligesom vores ildsjæle hjertet på rette sted og englen skal ses som en lille påskønnelse af ildsjælens arbejder. De smukke engle har et udskåret hjerte som en fin feminin detalje og en ekstra hyldest til kærligheden.
Hvert år indstilles et overvældende antal af helt fantastiske kvinder til prisen, som på hver deres måde har gjort en forskel. Vi er taknemmelige over at i ønsker at dele alle disse kvinders historie med os og gør vores bedste for at udvælge de 10 kvinder.
Kvinderne får ud over en englehalskæde i sølv, et kort med den historie de er indstillet på samt navn på den person der har indstillet dem. Det plejer at give en masse uforglemmelige og rørende øjeblikke når priserne overrækkes.
KONTAKT
Åbningstider
Mandag – Torsdag 8.30 – 15.30
Fredag 8.30 – 14.00
Personlig henvendelse på værkstedet kun efter forudgående aftale.
BETINGELSER
OM BLICHER FUGLSANG
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Og få en kode. Så sender vi en gave med på din næste ordre.
Vær blandt de første til at modtage eksklusivt indhold, inspiration, nyheder, tilbud og meget mere.
Designet & udviklet af SideWalk